Baggrund
Begrebet førstehjælp dækker alle handlinger, der i situationen kan hjælpe den nødstedte, indtil den professionelle hjælp når frem. Dette kan være at ringe 1-1-2, udøve hjertemassage og kunstig åndedræt, standsning af blødninger, psykisk førstehjælp, mm.

Førstehjælp er den vigtigste hjælp, ved alle slags ulykker. Ved mindre skader, kan den rigtige førstehjælp være grund til væsentlig kortere skadesperiode. Ved større og mere alvorlige skader, kan den rigtige førstehjælp være grundlaget for overlevelse.

Lovgivning
I straffelovens §250 er det beskrevet at den enkelte borger har pligt til, efter evne, at hjælpe personer som er i live og i åbenbar livsfare eller i fare for betydelig legemsbeskadigelse. Denne hjælp vil typisk bestå i førstehjælp, herunder også alarmering af Alarm 1-1-2.

Hvis man ser er ulykke er man dermed forpligtet til, at stoppe op og undersøge om de involverede personer er kommet til skade. Man skal sørge for alarmering af professionel hjælp ved opkald til 1-1-2, samt blive på skadestedet indtil man er sikker på at hjælpen er kommet frem.

I ligsynsloven beskrives det, at kun en læge må erklære en person for død. Dog er der situationer hvor lægfolk med rette kan formode at personen ikke kan overleve sine kvæstelser, og derfor kan undlade at yde førstehjælp. Eksempelvis hvis hovedet er tydeligt adskilt fra resten af kroppen.

Uddannelsesstruktur
Førstehjælpsuddannelsen i Danmark er i dag opbygget i mindre uddannelser fra 4 timer og opefter. Det betyder, at man i dag kan få et kompetencegivende førstehjælpsbevis efter kun 4 timers uddannelse. Hvilke uddannelser man vælger er op til en selv, og uddannelsens samlede indhold tilpasses derfor efter dine ønsker og behov.

En 4 timers uddannelse er fastsat til 4 klokketimer, og pauser må påregnes ud over kursustiden. Det anbefales at der afsættes mindst 10 minutters pause pr. undervisningstime, hvorfor et 4 timers modul eksempelvis vil vare 4 timer og 40 min.

Alle kurser er som udgangspunkt begrænset til maksimalt 16 deltagere pr. instruktør.

Deltagerkrav
For at deltage og bestå et kursus i førstehjælp, skal deltageren kunne forstå og tale dansk eller engelsk. Afhængigt af, hvilket uddannelse man ønsker, kræves der en større eller mindre grad af aktiv deltagelse. Man skal altså vise, at man har forstået principperne for førstehjælpen.

Ved bestået kursus modtager deltageren et kursusbevis, godkendt ved Dansk Førstehjælpsråd. Beviset er gyldigt i 2 år, og skal vedligeholdes inden de 2 år er gået.

Organisationer og tiltag der har betydning for førstehjælpen og førstehjælpsundervisningen i Danmark
(Tryk på organisationens navn for mere information)

Dansk Førstehjælpsråd
Dansk Førstehjælpsråd (DFR) er en paraplyorganisation bestående af de traditionelle udbydere af førstehjælpsuddannelse i Danmark, og består af medlemsorganisationerne; Dansk Folkehjælp, Beredskabsforbundet, Beredskabsstyrelsen, Dansk Røde Kors, Falck, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Forsvarets Sundhedstjeneste. DFR har derudover en række samarbejdsorganisationer, herunder bl.a. FSFI.

Dansk Råd for Genoplivning
Dansk Råd for Genoplivning (DRG) er en del af det Europæiske Råd for genoplivning (European Resuscitation Council – ERC), og søger i samarbejde med beslægtede nationale og internationale organisationer at udbrede kendskabet til hjerte-lunge-redning.

ERC
Det Europæiske Råd for genoplivning (European Resuscitation Council ERC).

Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører
Foreningen af Selvstændige Førstehjælpsinstruktører (FSFI) er en frivillig national forening for instruktører i førstehjælp, som ønsker at udbyde godkendte kurser i egen virksomhed. Da FSFI har en samarbejdsaftale med DFR, er alle instruktører der er medlem af FSFI samtidig godkendt som instruktører i førstehjælp ved DFR. Dette betyder også, at hvis instruktøren ikke vedligeholder sine kompetencer, vil medlemskabet af FSFI og godkendelsen hos DFR ophøre. For at være godkendt instruktør i førstehjælp, skal man dermed være medlem af FSFI, eller en anden organisation med samarbejdsaftale med DFR.

Hjertestarternetværket
Indsamler oplysninger om, hvor der findes hjertestartere i hele Danmark. Oplysningerne om, hvor hjertestarterne findes, kan bruges af alle til at orientere sig om, hvor den nærmeste hjertestarter findes. Netværket kan ses af alle på hjemmesiden www.hjertestarter.dk, og regionerne har desuden adgang til en særlig udgave af netværket til brug på deres AMK-vagtcentraler. Hjertestarternetværket og hjertestarer.dk er initieret, drevet og ejet af TrygFonden.

Dansk Hjertestopregister
Indsamler data om patienter, der behandles for hjertestop udenfor hospitalet. Formålet er at identificere, hvilke faktorer, der har betydning for udfaldet af hjertestop uden for hospital. Dette gøres ved at analysere tidsforløbet og de iværksatte behandlinger og sammenholde dem med resultaterne for overlevelse, følgevirkninger og komplikationer.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Rapport om "Hjertestartere (AED) Placeret uden for sygehus" Juni 2011.