Hjertestarter (AED)

Hvert år falder ca.4000 danskere om med hjertestop. Af dem overlever kun 12,7%

Chancen for overlevelse falder med ca.10% for hvert minut der går uden førstehjælp.
Hvis en person falder om med hjertestop, er det altså vigtigt at der ydes førstehjælp hurtigst muligt!

- Ved at bruge en hjertestarter, kan man i mange tilfælde genoplive personen på stedet.
- En hjertestarter fortæller og guider dig fra start til slut i alt hvad der skal gøres.
- Hjertestarteren kan som udgangspunkt ikke bruges forkert.

 'Hjertestarter' og 'AED' er to udtryk for det samme apparat.
AED er den engelske forkortelse for (Automatisk Ekstern Defibrillator)

 
Herunder kan du se en video om Morten der faldt om med hjertestop på en ferie på Bornholm.
Videoen indeholder derudover en demonstration af, hvordan man genopliver en person med en hjertestarter.

 Morten overlever ulykken fordi der hurtigt er nogle der yder førstehjælp, og fordi der hurtigt bliver hentet en hjertestarter.

 

Aktiv Førstehjælp forhandler ZOLL AED Plus hjertestarteren

For mere info om ZOLL AED Plus tryk her, eller ring tlf. 40 35 11 61

Basal Genoplivning i Danmark

Den akutte førstehjælp til bevidstløse personer med eller uden vejrtrækning, følger i dag anbefalingerne fra Europæisk Råd for Genoplivning (ERC - European Resuscitation

Council). Anbefalingerne er baseret på videnskabelige studier på området, og revurderes som udgangspunkt hvert 5. år. De seneste anbefalinger fra ERC er fra 2015, hvorfor nedenstående gennemgang er udarbejdet med udgangspunkt i disse.

Overlevelseskæden

De handlinger som medfører at en person med pludseligt uventet hjertestop overlever ulykken, er samlet i det som kaldes overlevelseskæden (se figur 1). Kæden viser de 4 trin som altid bør indgå ved behandling af en hjertestop patient. Trinene bør udføres kronologisk, dog kan nogle trin udføres samtidig hvis der er flere førstehjælpere til stede (f.eks. alarmering og HLR).

Trin1 - Alarmering
Det er for det første vigtigt, så snart man erkender det er nødvendigt, at få alarmeret 1-1-2. Fra alarmeringen finder sted til ambulancen er fremme kan der gå lang tid, hvorfor det er vigtigt at få alarmeret så tidligt i forløbet som muligt. I Region Nordjylland er kravet til den gennemsnitlige responstid på ambulancer eksempelvis maksimalt 9min 12sek. (2012 tal). Alarmeringen kan naturligvis foretages hvis en person er faldet om og er bevidstløs, men også symptomer på hjerteproblemer er grund til at alarmere. Symptomerne på problemer med hjertet kan være en stærk smerte og trykken i brystet, evt. med udstrålende smerte til andre steder af kroppen, typisk den ene arm eller halsen.

Trin2 - HLR
Så snart man erkender at det er nødvendigt, skal man starte HLR (Hjerte-lunge-redning) hvilket vil sige hjertemassage og kunstig åndedræt. HLR er nødvendigt hvis en person ikke selv trækker vejret normalt. Ved at give HLR holder man gang i blodkredsløbet og ilttransporten i kroppen. Især iltningen af hjernen og hjertemuskulaturen er ekstremt vigtig. Studier har vist, at chancen for at overleve et hjertestop falder med ca.10-12% per minut hvor der IKKE aktivt udøves førstehjælp ved brug af HLR og hjertestarter.

Trin3 - Defibrillering
At defibrillere betyder at give stød med en hjertestarter. Har man mulighed for at benytte en hjertestarter (AED), anbefales dette så tidligt i processen som muligt. Flere studier påpeger at tidlig HLR og defibrillering med en hjertestarter inden for 3-5 minutter efter personen er faldet om, kan resulterer i op til 50-70% chance for at overleve. Læs mere om hjertestartere under menupunktet 'Hjertestarter'.

Trin4 - Efterbehandling
Det sidste led i kæden er den professionelle behandling, hvor første del er behandlingen i ambulancen og senere den efterfølgende behandling på sygehuset. Når ambulancepersonalet overtager den tilskadekomne person, er det vigtigt at fortælle hvad der er sket med personen samt hvilken behandling du som førstehjælper har ydet (f.eks. HLR i ca.10min. og 2 stød fra en hjertestarter).


Overlevelseskæden

Figur 1. kilde: Dansk Råd for Genolivning

Basal Genoplivning

Nedenfor er den fremgangsmåde det i dag anbefales at følge, ved genoplivning af en bevidstløs person (se figur 2). Opskriften skal følges kronologisk, og er lavet ud fra at førstehjælperen er alene. Ligesom ved overlevelseskæden, kan nogle punkter gennemføres samtidig hvis man er flere førstehjælpere. Det er eksempelvis vigtigt, hvis der ingen vejrtrækning er, at førstehjælperen starter HLR så hurtigt som muligt, hvorfor det er en klar fordel hvis en anden person kan sørge for alarmeringen. Dette er dermed også forklaringen på, hvorfor pkt.3 hedder 'Kald Hjælp'. Det skal dog påpeges, at det er vigtigt at lave den første del af undersøgelsen før alarmeringen, altså pkt.1-5, idet man derefter vil kunne fortælle alarmcentralen om personen trækker vejret normal eller ej. En person UDEN normal vejrtrækning har per definition hjertestop!


Basal Genoplivning

Figur 2.

Stabilt Sideleje

I nogle situationer kan en tilskadekommen person godt være bevidstløs, men samtidig selv være i stand til at trække vejret normalt. Hvis en person trækker vejret normalt, betyder det at hjertet også slår normalt, hvorfor der ikke er nogle grund til at påbegynde HLR. Dog skal man som førstehjælpen sikre sig, at personen bliver ved med at trække vejret normalt indtil ambulancen er fremme. For at sikre at personens tunge ikke kan falde tilbage og spærre luftvejene, eller at personen ikke bliver kvalt i blod, spyt eller opkast, ligges en bevidstløs person med normal vejrtrækning altid i Stabil Sideleje (se figur 3).


Stabilt Sideleje

Figur 3. Kilde: European Resuscitation Council (ERC)

Har ovenstående gennemgang gjort dig nysgerrig på førstehjælp, eller kan du måske se at du trænger til en opdatering, kan du se de aktuelle kursustilbud og priser under kursuskataloget (se menu). Husk på at førstehjælp er et praktisk fag, hvorfor det kræver masser af praktisk træning og repetition for at være en god førstehjælper. Det er altså ikke nok at læse denne eller lignende teoretiske forklaringer af førstehjælpens udførelse.